Chrome OS

Nutidens distribuerede systemer

Hvis du har en computer med en Chrome browser installeret, har du sikkert uden at vide det, adgang til utallige nyttige programmer. Mange af disse er endda helt gratis at bruge og kan ofte erstatte flere af de traditionelle programmer, du møjsommeligt har installeret på din computer. "Skyen" leverer disse programmer og udviklingen sker med en rasende fart.

"Skyen" er efterhånden blevet et begreb, som alle er løbet ind i på et eller andet tidspunkt. I starten handlede det meget om fildeling og sikkerhedskopiering af data til servere. Forskellen på en server og en del af Skyen er, at den specifikke server med en ip-adresse, harddisk o.s.v., er blevet til en uspecifik størrelse i Skyen. Serveren er ikke bare en maskine mere. Den er måske fordelt  på flere maskiner. Filer som er gemt under et samlet hele, kan fysisk være lagret på mange forskellige diske, endda diske på forskellige geografiske lokaliteter med tusindvis af kilometer imellem sig.

 

Lidt historie

Da jeg i 80erne for første gang stiftede bekendtskab med begrebet "Distribuerede systemer", var det i forbindelse med store centrale computere kaldet "Mainframes". Det var centrale maskiner man kunne logge sig ind på med en terminal (en skærm og et tastatur). Herefter havde man adgang til fælles filer og de brugerprogrammer, der var installeret på den mainframe, man nu var på.

Da PC'erne dukkede op i løbet af 80erne, overtog de en stor del af arbejdet fra mainframe maskinerne og generelt blev de distribuerede systemer isoleret til store systemer med adgang for private og offentlige virksomheder. Alt hvad der hed tekstbehandling, regnskabssystemer o.m.a. endte på PC'erne i stedet.

Jeg oplevede det selv, som om de distribuerede systemer var på vej ud i mørket. Udviklingen holdt i mange år, indtil internettet begyndte at udvikle sig til mere end blot hjemmesider og emails. Udviklingen var vendt og brugerne oplevede, at mulighederne på nettet blev udvidet næsten fra dag til dag.

Hvis vi eksempelvis ser på emails, havde de fleste brugere i 90erne en eller anden form for emailprogram installeret på deres computer. Det kunne være Mozilla Thunderbird, MS Outlook, eller et af utallige andre programmer, som skulle installeres på computeren, før man kunne komme i gang med at udveksle beskeder. Det var besværligt og gav mange problemer, når man skiftede computer. Ikke alene skulle emailprogrammet installeres, men man skulle også genetablere alle de gamle emails på den nye maskine. Den dag i dag har jeg DVD'er liggende med al min email kommunikation fra ca. 1995 og frem til 2007.

 

GMail

I 2007 frigav Google deres nye emailsystem GMail. Det var et emailsystem, der fungerede direkte gennem en browser. Således skulle man hverken installere speciel software, eller tage backup af sine data. Man fik derimod kvit og frit 1GB plads til mails. Microsoft havde i flere år haft et tilsvarende system, der dog ikke kunne følge med det nye fra Google. Der var mindre gratis plads og systemet var ikke så nemt at bruge.

Der var en enorm skepsis omkring GMail. Hvordan kunne Google dog tilbyde 1GB data til alle med en PC? Hvad med sikkerheden? Kunne man risikere, at alle data pludselig blev slettet? Kiggede Google med i ens private emails? Ville det vedblive med at være gratis?

Mange fortsatte med at bruge en kombination af et mailprogram og GMail. På den måde havde man altid en kopi, hvis noget skulle gå galt. Eftertiden har vist, at der er få om nogen eksempler på brugere, der har mistet data i systemerne på grund af fejl i disse.

Det krævede en ganske betydelig omstillingsproces i brugernes bevidsthed, før de rigtigt forstod, hvordan distribuerede systemer kunne gøre sit indtog i deres hverdagen.

I dag er GMail, Hotmail m.fl. trygge og sikre redskaber for de fleste. De er endda kun én type af de utallige distribuerede systemer, du og jeg oplever, når vi bruger internettet.

 

Nutid og Chrome OS

Microsoft har været ganske enerådende på markedet for operativsystemer på de personlige computere siden midten af 1980erne. Apples OS X har været den eneste kommercielle konkurrent, dog med meget begrænsede markedsandele. Endelig har der også eksisteret en subkultur af oft gratis operativsystemer som Linux, BSD o.a. Det er de færreste der i dag ikke har oplevet den til stadighed pågående "religionskrig" mellem inkarnerede brugere af de forskellige systemer.

I 2011 kom de første såkaldte Chromebooks.  Acer og Samsung kom hver med deres bud på en bærbar PC Chrome OS. Kritikken haglede ned over maskinerne. De havde i følge mange kritikere alt for begrænset lagerplads, for lidt processorkraft og en mængde Ram, der slet ikke var tidssvarende.Det hele endda til en alt for høj pris.  Acers AC700 (http://www.cnet.com/products/acer-ac700-chromebook-wi-fi/specs/)  havde eksempelvis 16GB disk, en lille Atom processor og sølle 2GB Ram. Maskinerne fik stort set kun ros for deres batterilevetid, som var lang sammenlignet med de fleste andre.

Dimensionerne var bestemt ikke noget at råbe hurra for, men mange kritikere havde nu heller ikke forstået, hvad der var på vej. Det var helt berettiget, for den gang kunne Skyen kun bruges til ganske få opgaver, hvilket begrænsede målgruppen kraftigt.

Der var ikke mange der på det tidspunkt forstod, hvordan man skulle kunne klare sig med en maskine med så begrænsede muligheder. Nok kunne man bruge den til email og Google Docs gav mulighed for at bruge en primitiv tekstbehandling og et begrænset regneark. De fleste der overvejede systemet oplevede, at mange traditionelle programmer slet ikke eksistere i Chrome OS.

I dag er der derimod ikke meget, der ikke kan lade sig gøre med Chrome OS.

 

Lidt Teknik

Chrome OS er i princippet ikke andet end Googles browser. Dog består det af nogle elementære funktioner, der sikrer, at computeren kan startes og etablere en grafisk brugergrænseflade. Det er et mindre Linux program, der sikrer dette. Derudover er der en medieafspiller og understøttelse af en lang række drivere i systemet.

Hvis du har Chrome browseren installeret kan du selv opleve de mange muligheder. Klik med musen på det lille ikon (9 kulørte prikker) helt til venstre i browserens værktøjslinje. Du vil så opleve at en helt ny verden af brugerprogrammer, utilities, spil og meget andet, åbner sig. Du kan bladre i de mange programmer, eller søge på fritekst og kategorier.

Jeg bruger selv YouTube, Kindle (E-bøger), DropBox, Google Drive til tekstbehandling og regneark, CloudConvert, samt en masse programmer, som passer til mig. En del af programmerne kan bruges direkte, andre kræver registrering og andre igen betaling.

 

Et sted - alle steder

Det rigtigt smarte har du slet ikke oplevet endnu. Hvis du husker fra tidligere, hvor jeg beskrev den mentale overgang fra emailklienter som Outlook og Thunderbird til Googles GMail, befinder du dig sandsynligvis et tilsvarende sted lige nu. Ud over dette overflødighedshorn af muligheder, du lige har set, så betyder Chrome OS også, at du på en hvilken som helst computer kan logge dig ind på din Gmail og derefter har du adgang til alle dine valgte programmer og de tilknyttede data. Om du bruger en PC, en Mac, Linux, Unix, BSD, eller andet, er helt ligegyldigt.

Alt hvad jeg skriver i dag, skriver jeg i skyen. Jeg gemmer færre og færre data på mine computere. Det er simpelthen for besværligt. Når jeg har adgang til internettet, kan jeg alt, hvad jeg har behov for. Selv uden adgang til internet, kan man bruge mange af "sky-programmerne" offline.

 

Skyen er ikke Chrome OS

Når du bruger app's på din mobil, er det ofte programmer i Skyen, som udfører det tunge arbejde. Din telefon opsamler og udveksler blot informationer. Informationerne bearbejdes på computere i Skyen og resultatet sendes tilbage til din telefon. Talegenkendelse i form af Apples Siri og andre er klassiske eksempler på programmer, der slet ikke kan afvikles på en svag computer, som en mobil trods alt er. Telefonen kan dog fint optage hvad du siger og sende det til Siri i Skyen. Telefonen kan også reagere på de resultater, som kommer tilbage fra Siri.

Chrome OS er egentlig blot en måde at organisere de mange muligheder i skyen på. Google har annonceret at de forventer at Chrome OS og Android smelter sammen i fremtiden og bliver til et system. Hvad det ender med, kan man så gisne om.

Et er dog sikkert, Skyen er kommet for at blive og den bliver mere og mere omfattende. De distribuerede systemer, som også betegnes app’s, programmer, utillities og meget andet, vil kunne løse tiltagende komplekse opgaver. Til gengæld bliver behovet for strømslugende private computere med alt det nyeste inden for hardware, mindre.

Jeg glæder mig over udviklingen. Hvad med dig?

 
kategori: