Ændre skrivebord på Ubuntu

Artikel

Jeg har længe brugt UbuntuOne til at synkronisere indholdet af mit skrivebord (Hvis man ikke kender den, er UbuntuOne en service tilsvarende Dropbox). Det bevirker, at jeg kan arbejde på flere computere og altid være sikker på, at det jeg arbejder på, er til rådighed. Så hvad enten jeg sidder i stuen, på kontoret, på arbejdet, eller er i "felten", så har jeg det samme indhold på den PC, jeg bruger der.

Jeg har dog haft problemer med systemet. Det skyldes primært at jeg godt kan lide at eksperimentere med forskellige Linux-distibutioner. Første gang jeg oplevede problemet var med Zorin. Den nyeste version eksisterede ikke på dansk. På ubuntuOne synkroniseres mappen Skrivebord. Denne mappe hedder Desktop på en engelsk udgave, så det giver problemer. Problemet består dog kun i, at jeg får en ekstra mappe på computeren med navnet Skrivebord. Men det er jo ikke perfekt.

I forbindelse med, at jeg netop har installeret endnu et nyt system på en computer - PinguyOS - er jeg igen løbet ind i problemet. Jeg har dog også fundet løsningen så den følger her:

I hjemmefolderen findes der en mappe med navnet ".config". (Man kan normalt få vist de hemmelige filer ved at trykke på Ctrl+h)

1) Åbn mappen og åbn den fil der hedder user_dirs.dir i en teksteditor

Ovenstående klip viser indholdet af min fil efter rettelsen.

Jeg har udkommenteret linjen XDG_DESKTOP_DIR="$HOME/Desktop" og erstattet den med en ny linje, hvor jeg angiver en anden mappe (XDG_DESKTOP_DIR="$HOME/Skrivebord")

2) Tilret nu din fil og gem den.

3) Kør til sidst kommandoen Killall Nautilus i et prompt for at genindlæse den nye konfiguration. Alternativt kan du også logge af, eller helt genstarte computeren. Derefter vil dit nye skrivebord blive vist.

På denne måde har man selv kontrol over, hvilke mapper der bruges til hvad. Man skulle angiveligt kunne pege på UbuntuOne, eller Dropbox mapper på samme måde, så man får ent rigtigt skrivebord i "Skyen".

Jeg elsker Linux. :)

 

 

kategori: