Der er en ny bølge på vej

Artikel

Jeg opfatter mig selv som tilhørende en af de heldigste generationer, der nogensinde har været på jorden. Jeg har oplevet, hvordan de personlige computere har gjort sit indtog og givet os muligheder ingen før os, nogensinde har kunnet drømme om. Jeg er også så gammel, at jeg jeg kan se faser i udviklingen fra slutningen af 70-erne til i dag. 

Såledese har jeg oplevet, hvordan den personlige computer blev udkrystalisret af utallige bud på, hvordan sådan en skulle opbygges. Selv de generationer der ikke var født den gang, kender angiveligt navne som Commodore 64, eller ZX Spectrum. Det var blot 2 af mange maskiner, der kæmpede om brugernes gunst. Andre var ZX80, Sinclair QL, Atari, BBC, VIC 20, Amiga og så selvfølgelig PCen og Macintosh.  De to sidste vandt kampen og man kan så diskutere om det var berettiget eller ej - men det er ikke formålet med denne artikel.

Det jeg gerne vil illustrerer er, at der var en tid, hvor verden var fyldt med alle mulige bud på systemer, der kunne løse opgaver for mennesker og virksomheder. Det var en enorm inspirerende periode, som døede ud, da nogle få systemer begyndte at dominere.

Derefter fulgte en mere kedelig, men også mere effektiv periode, hvor de flestes kræfter blev brugt på at forbedre og videreudvikle de dominerende computersystemer. Noget der gik igen her, var, at Apple f.eks. udviklede en grafisk brugerflade og Microsoft gjorde det samme.  Det hele endte som bekendt med, at Microsoft blev en næsten altdominerende faktor og mere end 90% af alle personlige computere kørte i en periode enten  DOS (også primært Microsoft), eller Windows. Verden var blevet til et MEGET kedeligt sted. Bevares - der blev da stadig kæmpet lidt om at være den foretrukne kontorpakke o.s.v. Word Perfect var f.eks. klart det foretrukne tekstbehandlingssystem, men det blev snart udfordret af andre - herunder også MS Word og Ami Pro m.fl. da virkeligheden hed Windows.

Heldigvis var der en snedig Finne - Linux Thorvalds, samt nogle mennesker på Berkerly Universitetet i USA, der arbejdede i baggrunden. Dertl kom utallige forskere og teknikkere, som kunne se det uheldige i, at overlade kontrollen med verdens informationssystemer til få spillere. Det betød ikke så meget i begyndelsen af 90-erne - ud over at man vidste, at der var noget nyt, andet og spændende på vej. Linux og BSD var på det tidspunkt ikke helstøbte nok til at konkurrere mod Microsoft og Apple. Alle hardwareproducenter kærede sig primært om at sikre kompabillitet med Microsoft. Linux og BSD folkene måtte selv trække informationer ud om printere, skærmkort o.s.v. og derfor, var det svært at hamle op med Windows oplevelsen. Apple der brugte en variant af BSD, klarede sig ved selv at bygge/konfigurere begrænsede computere, som de havde 100% styr på. Det er en fremgangsmåde, de stadig følger.

Så kom den næste bølge. Pludselig åbnede en ny verden sig - Internettet gjorde sit indtog. Netscape blev et begreb og alle med lidt teknisk snilde kunne pludselig søge informationer overalt i verden. Mange så et forretningsområde i det og behovet for gode og effektive servere blev enormt. Microsoft så også muligheder og lancerede ret hurtigt meget dyre og komplekse server løsninger. Det åbnede en kattelem for Linux og BSD servere, som jo var ganske gratis. Snart viste det sig, at verdens webservere hovedsagligt var Open Source. Sådan var det for 15 år siden og sådan er det den dag i dag.

Internettet blomstrede. Der var ikke det man ikke kunne gøre. Man kunne e-maile med mennesker, man aldrig havde mødt, hente billeder og sågar videoer fra hele verden. Webbaserede butikker skød op og i dag lever vi lige på bagkanten af den bølge. Enkelte firmaer dominerer og andre sygner hen. Google og  Amazon er eksempler på vindere, Ask Jeeves og Opasia, er eksempler på det modsatte.

Nu er vi kommet til den tid, hvor der igen er en stor chance for, at en ny bølge er undervejs. Et lille projekt på Cambridge University i England, har udkrystaliseret sig i noget ganske enestående - en lille computer på størrelse med et spillekort, der er så stærk, at den kan vise HD-videoer på dit fjernsyn via. nettet. Det revolutionerende er ikke engang de imponerende små dimensioner - nej, det er prisen. Computeren koster kun godt kr. 200,-!

Det her vil få enorm betydning for vores fremtid. Umiddelbart lyder det ikke så specielt, at man får lejlighed dtil at se HD for kr. 200,- og det er heldigvis heller ikke det det handler om. HD-evnen skal man kun se som et udtryk for, hvor kraftfuld den er i forhold til sin pris. 

Det der er styrken ved den, er , at den indeholder et fuldblods operativsystem og derfor kan bruges i utallige sammenhænge. Strømforbruget er ekstremt lavt i forhold til vores normale computere og den kan bruges til TV, server, bilcomputer, overvågning, ja alt muligt - og man behøver ikke engang opfinde nyt software til enheden. Det er en Opens Source computer, som kører Linux og derfor ligger der allerede mange tusinde brugerprogrammer klar, som kan bruges frit og kvit for enhver med lyst og behov.

Computeren hedder Raspberry Pi og den er på vej på markedet allerede nu. I øjeblikket er det ren elektronik og software. Der findes ikke en gang en kasse til den. Jeg venter (u)tålmodigt på mit eksemplar. Der er kun produceret 10.000 ialt og de går som varmt brød.

Der vil helt sikkert komme andre og flere bud på den slags mikro-computere. Men normen er sat - småt, billigt, energibesparende og fyldt med computerkraft. De her enheder kommer til at invadere vores hjem og vores virkelighed i årene der kommer - og det bliver fedt! 

kategori: