CentOS 6.2 på desktoppen
Artikel

CentOS er en Red Hat variant, som er blevet meget populær til brug på servere. Distributionen kan også fint bruges som arbejdsstation. Dog er den ikke det mest oplagte valg til brugere der vil have et operativsystem/en brugerflade, "der bare virker ud af kassen".
Det er f.eks. ikke muligt at se video på CentOS - ej heller Youtube. Men det kan man naturligvis ændre på og gøre man det, har man en god og stabil Red Hat variant.
CentOS 6.2 installeres som udgangspunkt med Gnome 2 grænsefladen - noget som kan tiltrække vanemennesker, der ikke er meget for de nyeste påfund. Jeg finder det selv betryggende og stabilt, men naturligvis også lidt gammeldags. Derudover er det også en god brugerflade, hvis skærmkortet er lidt begrænset/outdated.
Herunder følger nogle tips til hvordan man får udvidet CentOS 6.2 til kontorbrug.
sudo
Man kan bruge sudo kommandoen under CentOS, men i modsætning til f.eks. Ubuntu, er brugere ikke automatisk med i sudo-listen.
Man skal manuelt ind som root (# su -) og angive, hvilke brugere der har adgang til hvad. Det gøres dog nemt således:
# visudo
Find linien der begynder med root og tilføj linien:
# <brugernavn> All=(ALL) ALL
Angiv det brugernavn du ønsker at tilføje
Forlad editoren ved at taste ESC-tasten, derefter : (kolon) og skrive wq efterfulgt af Retur-tasten. (Hvis du laver fejl kan du undlade at angive w. så gemmer du ikke indholdet, når du forlader visudo.)
Flere pakker og multimedier
For at kunne se video, skal man have adgang til såkaldte dekodere. Der findes utallige, men heldigvis har nogen taget sig af at samle de mest anvendte. RPMForge er en samling af mere end 5000 tilføjelser til CentOS og rummer også decodere.
Brug denne guide hos CentOS. Når du har fulgt den kan du installere Filezilla og mange andre brugerprogrammer, der altså ikke er til rådighed i den rene CentOS installation. Du kan se hele listen her pkgs.repoforge.org/
Bruger du CentOS version 5, kan du kigge her i stedet for installation af ekstrapakkerne.
FileZilla
Af en eller anden grund, har nogle brugere problemer med at installere FileZilla på CentOS 6.2
Der er en guide her, som skulle løse det problem: FileZilla 3.5.0 for Linux is available